Sikkerhed i trafikken
Med målrettet arbejde baseret på nyeste viden arbejder jeg på at reducere risikoen for trafikulykker.
Mere sikkerhed på din vej
En trafikulykke har ofte store personlige konsekvenser for de involverede, og trafikulykker belaster samtidigt samfundsøkonomien. Jeg har arbejdet med trafiksikkerhed siden 2007, og arbejder målrettet på at gøre færdselsarealer mere sikre – både i Danmark og i udlandet. Trafiksikkerhedsarbejdet består typisk af:
Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion
Trafiksikkerhedsvurdering og ulykkesanalyse
Trafiksikkerhedsplaner
Undervisning og rådgivning
Trafiksikkerhedsrevision og
-inspektion
En trafiksikkerhedsrevision eller -inspektion er en uvildig og kritisk gennemgang af dit vejprojekt, hvor fokus ligger på trafiksikkerheden alene. Som certificeret trafiksikkerhedsrevisor og med mange års erfaring inden for ulykkesanalyse, hjælper jeg med at gøre dit projekt mere sikkert. Revisioner og inspektioner giver dig nogle konkrete løsningsforslag til, hvordan dit projekt kan optimeres. Sammen afslutter vi revisionsforløbet i et afhandlingsmøde, og revisionsrapporten udgør en logbog over, hvilke beslutninger der er truffet om ændringer.
Et stærkt trafiksikkerhedsværktøj
En trafiksikkerhedsrevision er altid en god ide – og en af de mest omkostningseffektive måder at reducere antallet af ulykker på. Læs mere i publikationen Evaluering af trafiksikkerhedsrevision i Danmark.
Trafiksikkerhedsrevision
En trafiksikkerhedsrevision kan også være nyttigt – og i nogle tilfælde et krav – når du skal anlægge vejprojekter, fx hvis der skal anlægges på andre myndigheders veje, når du skal have politiets samtykke, eller i projekter finansieret af statslige puljer.
Trafiksikkerhedsinspektion
Trafiksikkerhedsinspektion er en gennemgang af eksisterende vejanlæg, fx længere strækninger, ud fra de samme principper som trafiksikkerhedsrevision.
Læs mere
Du kan læse mere om trafiksikkerhedsrevision i vejregelhåndbogen Trafiksikkerhedsrevision.
Trafiksikkerhedsvurdering og ulykkesanalyse
Trafiksikkerhedsvurdering
En trafiksikkerhedsvurdering er en konkret vurdering af et projekt, en ulykkesbelastet lokalitet (sort plet eller grå strækning), skoleveje eller andre steder hvor trafikanterne føler sig utrygge. Jeg tager udgangspunkt i registrerede ulykker, trafiktal, hastigheden og øvrige data som fx trafikantadfærd.
Besigtigelse og analyse
Som udgangspunkt foretager jeg altid en fysisk besigtigelse af stedet, herunder opmåling af oversigtsforhold m.m. Hvor det giver mening, anvender jeg videooptagelser til at kortlægge trafikanternes adfærd. Resultatet er en kortfattet, uvildig og præcis rapport til dig, med anbefalinger til hvordan du kan forbedre trafiksikkerheden og trygheden på stedet.
Trafiksikkerhedsplaner
Kortlægning af udfordringer
En trafiksikkerhedsplan kortlægger de trafiksikkerhedsmæssige udfordringer i dit område, og det kan enten være på overordnet niveau som fx en hel kommune, eller på detailniveau, hvor vi fx fokuserer på en udvalgt by.
Anvendelse af trafikmidler
Trafiksikkerhedsplanen giver et forslag til, hvordan dine trafiksikkerhedsmidler anvendes bedst muligt. Det sker ved at beregne forventede ulykkesbesparelser og forretning af de foreslåede løsningsforslag, så du er sikker på at få mest trafiksikkerhed for pengene.
Undervisning og rådgivning
Du kan altid kontakte mig for et godt råd om trafiksikkerhed. Jeg holder gerne kurser, foredrag og workshops om emnet og har undervist hos både VEJ-EU og i Kina, Vietnam, Thailand, Colombia og Argentina.
Ligeledes deltager jeg gerne i møder med borgere og interesseorganisationer som uvildig fagperson.